Den Grønne Guide i Allerød       Skovensvej 4 (på biblioteket, 2. sal), 3450 Allerød      Tlf.:  2986 3250       Email: dgga@dgga.dk

Grønne nyheder 15. august 2017

Hvis du har gode ideer til de grønne nyheder, så tøv ikke med at maile til mig. Det kan du gøre her...
Sumpmejse - foto: Bjørli Lehrmann

Skoven i forandring

Gåtur i Tokkekøb Hegn med faglige værter
søndag den 3. september kl. 15-17

Alle der kender skoven vil vide at skoven har
forandret sig markant de seneste 25 år. Men
hvad er meningen? Hvad betyder det for
naturen og for træproduktionen? Hvordan vil
det blive i fremtiden? På gåturen kan du få svar
på, hvorfor der er så meget ”rod” i skoven.

Dine faglige værter på dagen er Andreas
Bergstedt og Flemming Bo Petersen, som vil
fortælle og kan svare på spørgsmål om skoven.
Målet er at alle deltagere vil vende tilbage til
skoven, og se det hele med nye øjne og med en
dybere forståelse af hvad der foregår og
hvorfor man gør, som man gør.

Produktion af træ og biologisk mangfoldighed
går hånd i hånd
Der er to vinkler på, hvad der bliver talt om på
skovturen:
1)    Udnyttelse af træproduktionen.
2)    Styrkelse af den biologiske
mangfoldighed.
Det er vigtigt at forstå, at det ikke er
modsætninger, men at det overordnede
udgangspunkt for skovens drift er at
kombinere de to mål. Selv om man kan få en
anden opfattelse i dagspressen.
Under vejs på turen vil der være mulighed for
at stoppe op og nyde din medbragte kaffe,
ligesom der vil være lidt sødt på stedet. Mens
vi hygger os er der tid til en god debat.

De faglige værter
Forstkandidat, lektor Andreas Bergstedt fra
skovskolen og forfatter til en ny stor bog om
skovdyrkning vil fortælle om skovdriften og
træproduktionen.
Forstkandidat, naturvejleder Flemming Bo
Petersen vil supplere om de aktuelle planer for
skoven samt indsatsen for biologisk
mangfoldighed.
Begge har boet i Horsemosen i mere end tyve
år og de kender både skoven og en hel del
andre skove i Danmark.
Mødested og tilmelding

Alle er velkomne - hvis de er tilmeldte. Vi mødes på parkeringspladsen for enden af Tokkekøbvej. Der er begrænset parkering, så kom til fods eller på cykel.  Vi har godt fodtøj på, så vi kan bevæge os rundt i bevoksningerne og tale om det vi ser.

Tilmeldinger nødvendig, da vi ikke kan være flere end 30 personer, for ellers er det vanskeligt at høre hvad der bliver sagt. Billetter til 20 kr. købes på Allerød Biblioteks hjemmeside.

Tag selv kaffe eller te med, der vil være lidt sødt at spise undervejs.

Turen falder fint i tråd med  temaet Biodiversitet, som Den Grønne Guide sætter fokus på hen over sommeren og især ved Aktiv Fritid i august. Turen er arrangeret af de faglige værter, Den Grønne Guide og Allerød Bibliotek.
foto: Flemming Bo Petsersen