Den Grønne Guide i Allerød       Skovensvej 4 (på biblioteket, 2. sal), 3450 Allerød      Tlf.:  2986 3250       Email: dgga@dgga.dk

Grønne nyheder 23. maj 2017

Hvis du har gode ideer til de grønne nyheder, så tøv ikke med at maile til mig. Det kan du gøre her...

Sjælden havevandring hos Kurt Borella


Alle har hørt om Kurt Borellas private have. Her finder du ikke blot en lang række af de vilde danske blomster. Her er  også mange bier, sommerfugle og andre smådyr som flagrer lystigt rundt i haven - simpelthen fordi de hører sammen med rigdommen af de vilde danske blomster. Kurt har indrettet haven med levesteder, så der er plads til den vilde flora og fauna. Her er lyse og mørke steder, her er tørre og våde steder. 

Haven som dit eget naturreservat - hvordan?

Kom og oplev Kurts have. Her kan du få inspiration til hvordan du kan lukke op for livet i din egen have.

Tilmelding er nødvendig

Deltagelse koster 30 kr. Tilmelding er nødvendig på bibliotekets hjemmeside
HER . .


Mødetid og -sted

Onsdag den 14. juni kl. 16
på Tornebjerggårdsvej 5.

Turen falder fint i tråd med  temaet Biodiversitet, som Den Grønne Guide sætter fokus på hen over sommeren og især ved Aktiv Fritid i august. Turen er arrangeret af Kurt Borella, Den Grønne Guide og Allerød Bibliotek.

Du kan hente Kurts fine katalog over hvordan han har gjort
HER . .

Naturvandring i Mølleådalen


Kom med på naturvandring i Mølleådalen, og se nærmere på naturprojektet RigKilde LIFE.

Undervejs fortæller geolog Steen Andersen om områdets geologiske oprindelse, og biolog Henrik Jørgensen giver os et indblik i den enestående natur, projektet har til hensigt at pleje.

Vi ser nærmere på de områder der har særlig værdi for projektet, og hvad der gøres for at sikre og forbedre kvaliteten af naturen.

Medbring selv madpakke og drikkevarer. Vi sørger for kaffe og kage undervejs samt hjemtransport i bus fra Buresø.

Mødetid og -sted

Søndag den 11. juni kl. 11-16 i Mølleådalen:
Alle mødes på P-pladsen ved Rævemosevej (Christianshøjvej 107) kl. 11, og slutter ved Buresø P-plads (Skovvej) ca. kl. 16.

Ønsker du hjemtransport i bus kan du tilmelde dig turen på e-mail til Emilie.schmidt@egekom.dk.

Turen er arrangeret af RigKilde LIFE i sam­arbejde med Egedal, Allerød, Furesø og Rudersdal kommuner.

Du kan hente en pjece om turen
HER . .
Sumpmejse - foto: Bjørli Lehrmann
Tørve-viol i Sortemosen
Akeleje og humlebi