Den Grønne Guide i Allerød       Skovensvej 4 (på biblioteket, 2. sal), 3450 Allerød      Tlf.:  2986 3250       Email: toda@alleroed.dk

Grøn nyhed 6. februar 2018

Hvis du har gode ideer til de grønne nyheder, så tøv ikke med at maile til mig. Det kan du gøre her...
Sumpmejse - foto: Bjørli Lehrmann

Allerød Øko-havekursus 2018


Mangler du ideer til, hvordan du får mest ud af din økologiske have? Vil du gerne undgå at bruge kemi i din have?

Kurset er for alle, der har lyst til at dyrke haven uden brug af kunstgødning og sprøjte­gifte, og som gerne vil have et godt resultat ud af have­arbejdet og se dyrelivet udfolde sig. Alle kan deltage, det kræver ingen forud­sætninger andet end lysten til at være med.

HVOR OG HVORNÅR
Vi afholder kurset over tre mandage den 9., 16. og 23. april 2018 kl. 18.30 - 20.

De to første kursusgange holder vi på Allerød Bibliotek, 2. sal. Den sidste kursusgang holder vi i underviserens eget havecenter Lottenborg Have i Jonstrup.

Kurset er et sammenhængende forløb, så det er  ikke muligt at melde sig til enkelte aftener.

PROGRAM
Mandag den 9. april
Den første kursusgang  handler om økologien i haven og om jord, metoder til jordforbedring og anlæggelse af køkkenhavens bede.

Mandag den 16. april
Den anden kursusgang vil handle om dyrkning af grøntsager; hvornår, hvordan, naboeffekter og sædskifte.

Mandag den 23. april
Den sidste kursusgang foregår i havecenteret Lottenborg Have og vil dels bestå af en rund­visning på stedet, herunder i den nyanlagte køkkenhave, der er anlagt efter ”No-dig” princippet.

Dels vil der være en øvelse i at lave en haveplan, hvor du udnytter køkken­haven maksimalt. Et puslespil, hvor foraf­grøder, hovedafgrøder, mellemafgrøder og efter­afgrøder skal passes ind i bedene. Medbring en skitse af din køkkenhave.
OM UNDERVISEREN
Karin Gutfelt underviser på kurset. Karin er biolog, biavler, ejer af Lottenborg Have og ikke mindst energisk økologisk havedyrker.

Den Grønne Guide og Allerød Bibliotek arrangerer kurset.

TILMELDING
Der er 25 pladser på havekurset . Tilmeld dig på Allerød Biblioteks hjemmeside senest den 15. marts. Det koster 125 kr. i alt at deltage på alle tre kursusgange.