Den Grønne Guide i Allerød       Skovensvej 4 (på biblioteket, 2. sal), 3450 Allerød      Tlf.:  2986 3250       Email: toda@alleroed.dk

Grøn nyhed 11. marts 2019

Hvis du har gode ideer til de grønne nyheder, så tøv ikke med at maile til mig. Det kan du gøre her...
Sumpmejse - foto: Bjørli Lehrmann

Dytdyt - ska’ vi byt'?


Byttemarked på Allerød Bibliotek. Giv hvad du har - tag hvad du kan bruge

Find dit tøj og dine ting frem
Alle har ting og tøj, de ikke længere bruger. Ved at bytte med hinanden kan vi spare penge og ressourcer.
Det er godt for dig, din nabo og miljøet. Og så er det faktisk rigtig hyggeligt. Så ryd op i gemmerne, tag tingene med på byttemarkedet og så er du klar til at give, hvad du har og tage, hvad du kan bruge.

Hvad kan jeg give- hvad må jeg tage?
Du kan aflevere tøj og ting som adgangsbillet til arrangementet. Kom gerne med rene varer af god kvalitet. Du kan medbringe det, som du kan have på din cykel. Hvis du har store ting der hjemme, (møbler, hårde hvidevarer o.l.) så kan du tage et foto og hænge op på den blå væg på byttemarkedet. Kom senest kl. 12.30 med varer.

Når du er kommet ind, skal du lægge dine varer på plads:
- Tøj til baby
- Tøj til børn
- Tøj til kvinder
- Tøj til mænd
- Legetøj
- Ting og sager

Så kan du frit tage det med som du selv har brug for. Hvis du får brug for en pause i bytteriet, så har vi en cafe med gratis adgang til dig.

PS. Vi har også en bod hvor du kan bytte effekter til håndarbejde, så tag gerne garn, strikkepinde, opskrifter o.l. med.
Stort byttemarked på Allerød Bibliotek



Hvor og hvornår

Allerød Bibliotek - Salen
lørdag d. 6. april kl. 10.00-13.00.
Der er gratis adgang med tøj og ting.

Læs mere her om hvordan du får en god oplevelse på byttemarkedet.

Allerød Bibliotek, Den Grønne Guide og De Feminine Roser arrangerer byttemarkedet.