Den Grønne Guide i Allerød       Skovensvej 4 (på biblioteket, 2. sal), 3450 Allerød      Tlf.:  2986 3250       Email: toda@alleroed.dk

Grøn nyhed 23. august 2021

Hvis du har gode ideer til de grønne nyheder, så tøv ikke med at maile til mig. Det kan du gøre her...
Det bedste er det du ikke køber

Ansvarligt forbrug - ja, det findes
Uanset hvor klima- og miljøbevidste vi gerne vil være, så er og bliver vi forbrugere. At tro andet er hyklerisk. Vi skal have mad til maven, tøj til kroppen og ting til at deltage i vores samfundsliv.

Men vi kan sagtens forbruge meget mere ansvarligt, og særligt i vores del af verden har vi et stort forbrug og dermed et stort ansvar. Danskere er blandt de forbrugere i verden der sætter det største aftryk.

Ansvarligt forbrug gælder både ting, tøj og mad!
Så ja, det ansvarlige og klimavenlige forbrug findes! Uanset om du køber ting, tøj eller mad. Først og fremmest gælder det om at vi kun køber det vi har brug for!

Dernæst kan du følge disse enkle råd:
- Spis mindre kød og mere grønt fra haven. Undgå madspild
- Køb holdbare ting og tøj, altså god kvalitet og godt design
- Reparer og køb genbrug

Besøg vores bod til Bæredygtig borgerdag
Hvis du vil vide mere om hvordan du selv kan ændre vaner, så kan du besøge vores bod den 11/9 til Bæredygtig borgerdag. Her kan du også give dig selv et godt råd og være med i vores lodtrækning om en genbrugspose med økologiske lækkerier.

Altså -
den 11/9 ved Den Grønne Guides bod på Allerød Bibliotek til Bæredygtig Borgerdag.

Men nytter det noget - er det ikke bare en dråbe i havet?
”Ingen kan redde verden, men alle kan gøre deres” - det er den sandhed vi som forbrugere og borgere må leve efter, hvis det skal give mening, at vi ændrer vaner og forbrug og engagere os politisk i ”den grønne omstilling”. Og vi skal tale sammen om vores nye vaner i vores netværk: På arbejdet, i fritiden og i skolen.
Mickey Gjerris
tegning af Carsten Graabæk
Derfor præsenterer vi et foredrag på Folkemødet den 10/9 med bioetiker Mickey Gjerris - En dråbe i havet.

Mickey vil krystalklart vise os at vi både har et personligt ansvar og en mulighed for at vælge både som forbrugere og som borgere. Han vil vise os hvordan en ændring af vores syn på mennesker og natur kan være med til at motivere os til at begynde at løfte det ansvar, som vi ubestrideligt har.

Se mere om foredraget og Mickey Gjerris og køb en gratis billet på Allerød Biblioteks hjemmeside, direkte link er HER . .