Den Grønne Guide i Allerød       Skovensvej 4 (på biblioteket, 2. sal), 3450 Allerød      Tlf.:  2986 3250       Email: toda@alleroed.dk

Grøn nyhed 11. juni 2021

Hvis du har gode ideer til de grønne nyheder, så tøv ikke med at maile til mig. Det kan du gøre her...
Lynge Skole tager fat i den grønne omstilling
I dag har jeg besøgt Lynge Skole, som har taget helt konkret fat i den grønne omstilling med to projekter, der burde stå malet på maven af os alle i Allerød: Køkkenhaver og cykling.

Skolekøkkenhaver
Siden efteråret har to ansatte arbejdet på at skabe skolehaver på Lynge Skole. Sammen med en masse elever har de forberedt jorden med kompost og anlagt små haver. Nu er haverne ved at være plantet til, og rundt om står der bl.a. æbletræer. Eleverne vander flittigt i disse varme dage.  Det er 2. klasse som så og planter, og de høster når de går i 3. klasse. De får hjælp af de større elever. Læs mere når jeg besøger skolehaverne igen til høst.



Skolecykling
Onsdag-fredag i denne uge var i cyklingens tegn for 3. årgang på Lynge Skole. Eleverne trænede deres cykelevner på en forhindrings bane og andre cykellege. Klub Hobbitten stillede op med et cykelværksted, hvor eleverne lærte at vedligeholde deres cykel.

Torsdag og fredag kom Dansk Skolecykling forbi og 3. klasserne trænede deres cykelmotoriske kunnen. Læreren Ole siger: ”Besøget er en KÆMPE succes. Der er en masse forskellige øvelser og ungerne er virkelig glade for besøget. Så jeg vil gerne slå et kæmpe kæmpe stort slag for, at vi som kommune får lavet en aftale med Dansk Skolecykling til alle kommunens 3. klasser.”
Fredag var der praktiske prøver for 6. årgang på skolen i den årlige cykelprøve. Derfor var der en masse orange klædte elever på den 3,5 km lange rute i Lynge.