Den Grønne Guide i Allerød       Skovensvej 4 (på biblioteket, 2. sal), 3450 Allerød      Tlf.:  2986 3250       Email: toda@alleroed.dk

Grøn nyhed 2. marts 2021

Hvis du har gode ideer til de grønne nyheder, så tøv ikke med at maile til mig. Det kan du gøre her...
Sådan får du fugle i kassen
Foråret er næsten i gang, og fuglene leder efter det bedste sted at bo.

Fugle i haven skaber liv og hygge, og jo flere fugle, der er i haven, des mindre er risikoen for insekt­plager. Fuglenes vigtigste fødeemner er bladlus, larver og orme, og der er brug for mange småfugle, hvis man skal undgå orm­­ædte æbler og larvespind i hækken. Men hvordan er det så lige, at man får fuglene til at etablere sig i de kasser, man rent faktisk har sat op?

Gode råd til fuglekasser
Det betyder noget, hvordan du vender kassen.
Hullet skal helst pege i nordøstlig retning.

Hvis du vender kassen i den modsatte retning, altså sydvest, er der risiko for, at der bliver ste­gende hedt inde i kassen. Der kan nemt blive så varmt, at enten æg eller unger dør af hede­slag. Fuglene ved instinktivt godt, at det hænger sådan sammen og vælger derfor kassen fra.

Kom mos i bunden: Du kan gøre det mere attraktivt for fuglene at flytte ind, hvis du har lagt noget i bunden af kassen, for eksempel lidt mos eller lidt tørt hø.

Sæt kassen i øjenhøjde: Erfaringen viser, at fuglene ofte foretrækker kasser, hvor indgangs­hullet er placeret i 160-200 centimers højde.
Lav en fuglekasse med dine børn
Kom og hent materialerne
lørdag den 20. marts

Hvor og hvornår

Pladsen ved Allerød Bibliotek
lørdag d. 20. marts kl. 10.00-13.00.

Du skal købe materialerne til din fuglekasse via Allerød Biblioteks hjemmeside HER . . .

Det koster 20 kr. pr. fuglekasse senest torsdag den 18. marts.

BEMÆRK!
Når du køber materialerne til din fuglekasse, så skal du vælge i hvilket tidsrum du vil komme. Der er nødvendigt for at vi kan holde reglerne om afstand og dermed et sikkert arrangement.

Hvis der er udsolgt i et tidsrum - et "vindue", så prøv et af de næste "vinduer".

Når du kommer kan du få en kort sludder med
- Judith fra Vestre Hus Børnenaturcenter
- Erik og Arne fra Allerød Fuglegruppe
- Hans fra Danmarks Naturfredningsforening
- Tommy,  Den Grønne Guide