Den Grønne Guide i Allerød       Skovensvej 4 (på biblioteket, 2. sal), 3450 Allerød      Tlf.:  2986 3250       Email: toda@alleroed.dk
Hjemmekompost - ofte stillede spørgsmål
Komposten lugter grimt?
Hvis komposten er for våd, går omsætningen dårligt. Dyrene og mikrolivet mangler ilt, og komposten kan blive sur og begynde at lugte. Løsningen er: Rod ofte det hele godt og grun-digt i gennem. Lugter komposten meget dår-ligt kan man tilsætte nogle håndfulde havekalk og groft materiale som halm, flis eller afklip fra hækken, og rode godt rundt!

Komposteringen går for langsomt?
Er komposten for tør, så kan livet i komposten heller ikke trives, og omsætningen kan gå helt i stå. Det sker dog sjældent hvis man bruger det grønne affald fra køkkenet i de lukkede beholdere. Løsningen er nem: Hæld vand i komposten over et par gange, ganske som når man vander potteplanter. Du kan også bare tømme baljen med jord, skræller og vand direkte i beholderen , når du har renset grøntsager.
Der er masser af små fluer, gør de nogen skade?
Det er normalt de små frugtfluer, man finder i komposten. De er ikke noget problem og de vil næsten altid være til stede i større eller mindre mængde. Er der ulideligt mange af dem, og man synes, det er et problem, så er det bare med at gøre noget ved det. Fluerne trives godt, når komposten har en fugtig overflade, hvor det er attraktivt for dem at lægge æg. Vil man begrænse fluerne, skal man sørge for, at kompostens overflade er tør. Når man har tømt sin fugtige køkken kompost-spand over i beholderen, kan man have en bunke med tørt haveaffald ved siden af og så dække overfladen med det. Overfladen kan også holdes tør ved at dække med høvlspåner, savsmuld, halm eller en avisside. Er problemet blevet uoverskueligt stort, kan man lægge et stykke stof vædet med lidt eddike eller peber mynte olie på oven på komposten.