Den Grønne Guide i Allerød       Skovensvej 4 (på biblioteket, 2. sal), 3450 Allerød      Tlf.:  2986 3250       Email: toda@alleroed.dk
Hjemmekompost - ofte stillede spørgsmål
Der er dræbersnegle i komposten,  gør de nogen skade?
Også den iberiske skovsnegl har de ovennævnte fjender, så længe den er på æg- eller ungestadiet. Det er vigtigt at understrege, at man ikke har den iberiske snegl, fordi man har en kompostbeholder. Men har man sneglen i haven, vil den sikkert også finde vej til den lukkede kompostbeholder. Komposten er et herligt sted at være for en snegl, der er ideelle forhold til at formere sig. Har man den iberiske snegl i haven og vil begrænse den, er det nødvendigt at samle dem ind og aflive dem. Skal det virkelig hjæl-pe, er det en god ide at alliere sig med naboen. En måde at samle sneglene på er ved at lave snegleskjul og lokke sneglene dertil, her kan man så samle dem og aflive dem. Man kan f.eks. lægge en sort sæk eller en plade under en busk eller et andet skyggefuldt sted og derunder lægge æbleskrog eller andet med en rådden lugt. Fugten og lugten vil tiltrækker sneglene, og de kan let indsamles. Sneglene kan ofte findes på kompostbeholderens fugtige inderside, hvor de kravler rundt og man kan let samle dem ind og aflive dem. Snegle-æggene er lette at finde i kompostbeholderen, hvor det er let at rode rundt i komposten. Den iberiske snegls æg er 3-4 mm. store, kugleformede og klare til mælkehvide. Æggene lægges i klumper på mindst 20-30 æg, og man kan aflive dem i kogende vand.
Der er snegle i komposten - gør de nogen skade?
I de fleste kompostbunker vil der findes flere forskellige typer snegle, og det er normalt ikke noget problem. Vi har nu i en årrække haft gode forhold for sneglene, med lune vintre og fugtige somre, og der er generelt mange snegle. Vil man bruge komposten i køkkenhaven, kan det være en ide at begrænse sneglemængden ved at samle dem fra komposten og aflive dem ved at hælde ko-gende vand på dem. Det er dog vigtigt at understrege, at en lige så effektiv snegle bekæmpelse kan man få ved at skabe gode forhold for sneglenes fjender. Mange fugle, pindsvin, padder, løbebiller og andre sneglearter æder både snegle og æg.