Den Grønne Guide i Allerød       Skovensvej 4 (på biblioteket, 2. sal), 3450 Allerød      Tlf.:  2986 3250       Email: toda@alleroed.dk
Vind de lokale præmier
Skolebørnene cykler bare derudaf. Mange af dem har deltaget med hele klassen i flere år i kampagnen ”Alle Børn Cykler”. Vi stiller ekstra præmier på højkant til de klasser, som cykler mest: Hver dag i kampagnen - med hjelm.

Fede præmier
I Allerød Kommune har alle tilmeldte klasser  flere chancer for at vinde! Der er en præmie til de små klasser og en præmie til de store klasser.

Cyklistforbundet og Den Grønne Guide udlover nemlig to præmier på hver kr. 2.000,- til de klasser, der får cyklet sig til flest point. Den ene vinder finder vi blandt de deltagende 0. - 5. klasser, og den anden vinder finder vi blandt skolernes ældste klasser.

Præmien i landskampagnen har tidligere været nye cykler til hele klassen + deres lærer.

Tilmelding
Som lærer kan du tilmelde din klasse. Tjek ind på www.abc-abc.dk og tilmeld klassen, så I kan være med i dette års landsdækkende kampagne. Her kan du også finde spil, sange og andet sjov til undervisningen.

Få et banner til din skole
Den Grønne Guide kommer forbi din skole, og så får I et flot banner til at hænge op på skolen, når cykelkampagnen kører. Det gør I fordi Allerød Kommune er samarbejdspartner og støtter cykelkampagnen. Så tag frit for dig af retterne på kampagnens hjemmeside.
Alle Børn Cykler
 
- om kampagnen
Alle Børn Cykler er en dyst for skoleklasser i hele landet (0.-10. klasse). Motion, fællesskab og sjove oplevelser er nøgleordene. Børnene deltager klassevis. I to uger i september gælder det om at cykle så mange dage som muligt til skole og huske cykelhjelmen. For hver dag børnene cykler, får de 1 point i konkurrencen. Husker de også hjelmen, giver det 1 ekstra point.

Det er Cyklistforbundet, der arrangerer landskampagnen. Målet er at få flere børn til at cykle til skole, så de dels får rørt sig i hverdagen og dels bliver fortrolige med trafikken. Det er Cyklistforbundet i Allerød og Den Grønne Guide som har taget det lokale initiativ - og så er det børnene der cykler :-)

Solsorten fløjter sin morgensang, der dufter af frisk brød ved bageren, de grønne blade lyser op, og solen varmer i nakken. Du cykler - og du er på vej til skole.