
Cyklen er det oplagte transportmiddel i vores kommune – både når det gælder transport til arbejde, skole, indkøb og fritidsaktiviteter.
Afstandene er ikke større, end at du kan cykle rundt i hele Lillerød på 5 minutter og hele kommunen på under en halv time.
Se plakaten ‘Så langt på 5 minutter’ her.
10 gode grunde til at tage cyklen i stedet for bilen
- Det er gratis motion og frisk luft hver dag
- Du forbedrer din hjertefunktion
- Du får mere ilt til hjernen, så du tænker og husker bedre
- Du forbedrer dit stofskifte
- Du øger din livskvalitet
- Du forbedrer miljøet omkring dig
- Du sparer penge
- Du er et forbillede for dine børn
- At cykle fra morgenstunden giver dynamik til hele dagen
- Du mindsker risikoen for blodpropper, diabetes 2 og knogleskørhed m.m.
Savner du motivation og inspiration til at komme i gang med cykleriet, så tilmeld din arbejdsplads til Cyklistforbundets årlige kampagne ‘Vi cykler til arbejde’. Der er holdånd, kampgejst og plads til alle – og så er der præmier på spil. Læs mere her.