
1. – 31. maj 2022
Vil du i djævelsk god form inden sommerferien? Vil du have masser af frisk luft – og sjov med kollegaerne? Så glæd dig til maj, hvor det går løs med en ny omgang VI CYKLER TIL ARBEJDE.
VI CYKLER TIL ARBEJDE er Cyklistforbundets firmakampagne, der hvert år i maj får tusindvis af kollegaer op på cyklerne og spreder cykelglæde på arbejdspladser, hjemmekontorer og cykelstier i hele Danmark.
Tilmelding
Man tilmelder sig i hold på 2-16 kollegaer. Sammen med sit hold deltager man i den store konkurrence om flest dage på cyklen i maj måned. Hver dag på cyklen giver point – uanset om man cykler kort eller langt, hurtigt eller langsomt. Det tæller også som en cykeldag at cykle til bus og tog – eller blot den ene vej. Bare man cykler!
Du kan sætte dit hold her.
Præmier
Hvert år er der en lang række attraktive hold- og særpræmier på højkant. Hver cykeldag øger holdets chancer for at vinde holdpræmier i den afsluttende lodtrækning.
Se alle præmierne her.
Pris
Det koster 75 kr. pr. deltager at cykle med i hele maj. Mange virksomheder vælger at betale deltagergebyret for virksomhedens medarbejdere, fordi cyklingen styrker både fællesskabet og sundheden. For mange virksomheder betyder det også noget, at man ved at bakke op om medarbejderes cykling til og fra arbejde kan forbedre virksomhedens CO2-regnskab.
Det er Cyklistforbundet, der står bag VI CYKLER TIL ARBEJDE i samarbejde med biotekvirksomheden Gubra.
Vigtige datoer
1. marts: Tilmeldingen åbner
26. april: Tilmeldingsfrist
1. maj: VI CYKLER TIL ARBEJDE starter
6. juni: Sidste chance for indtastning af cykeldage
10. juni: Vinderne offentliggøres
Læs mere om kampagnen
Du kan finde mere information om kampagnen på www.vcta.dk